|
Klage over faktuelle fejl v. tilsyn udført af tilsynsførende GREG og NESO d. 6. maj. 2010, på Restaurant Le Basilic v/Serge Sevestre, Gasværksvej 5, 1656 København V.
Indledningsvis skal det siges, at den franske ejer, Serge Sevestre, ikke kommunikerer fuldendt på dansk, hvorfor der er opstået nogle kommunikationsfejl under tilsynet.
Følgende faktuelle fejl klages der over.
Faktuel fejl nr. 1, safran. Det postuleres, at der ikke var safran i virksomheden under tilsynet. Det er decideret forkert. Først efter tilsynet, og når den franske ejer, Serge, får oversat kontrolrapporten, opdages denne fejlkommunikation. Vedhæftet billeddokumentation. Foto 1. Der anvendes safran i de retter, hvor det fremgår af menukortet. Dette forventes rettet på tilsynsrapporten.
Faktuel fejl nr. 2, gurkemeje. Det postuleres, at der anvendes gurkemeje som farvestof i produktionen. Det mindes virksomhedens ejer, Serge, ikke at have udtalt sig om, og eftersom der slet ikke forefindes gurkemeje i virksomheden, ses dette postulat som noget nær en umulighed, og derfor en usandhed. Dette forventes rettet på tilsynsrapporten.
Faktuel fejl nr. 3, trøfler. Det postuleres, at der ikke var trøfler, eller produkter med indhold af trøfler i virksomheden. Se vedhæftet foto 2, 3 og 4. Der anvendes en hjemmelavet trøffelolie til kammuslinger (olivenolie m. 5% trøffel samt trøffel salsa, jfr. foto 2 og 3). Der anvendes hele trøfler i perigourdine saucen til tournedos af oksemørbrad, se foto 4. Dette forventes rettet på tilsynsrapporten.
Vedr. økologisk anprisning af lammebov og kyllingebryst, så er der tale om en utilsigtet fodfejl, hvor koncepterne er blevet blandet sammen, da der ikke findes en direkte oversættelse fra fransk til dansk.
Lammeboven har prædikatet AOC, som er et fransk kvalitetsstempel, der er under national kontrol af Institut National des Appellations d’Origin.
Kyllingebrystet har prædikatet Label Rouge, som ligeledes er et fransk kvalitetsstempel, der er under kontrol af uafhængige certificeringsorganer.
Mere info: http://www.civ-viande.org/uk/ebn.ebn?pid=57&page=11&item=33&rubrik=2#301
Vi vil gerne appellere til, at denne utilsigtede vildledning formilder omstændighederne, og resulterer i en nedsættelse af bødens størrelse. -----------------------------------------------------
Klagen sendes til:
o-foedevareafd.roedovre@fvst.dk & Fødevareregion Øst Fjeldhammervej 15 2610 Rødovre.
Husk at underskrive klagen.
Lars Boesen
Hotmail : un service de messagerie gratuit, fiable et complet Profitez-en (image001.jpg): |
Aktuelt
|
Le-Basilic . Gasværksvej 5 . 1654 København V . Tlf 3331 8305 . reservation@le-basilic.dk . Admin